Nyttedyr og mikroorganismer
Snyltehvepse angriber bestemte værter, mens rovdyr æder deres bytte.
Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler bygger på eksempelvis svampe, bakterier eller virus. Nogle virker gennem konkurrence med andre mikroorganismer. Andre udnytter sygdomsfremkaldende egenskaber mod bestemte skadedyr. Miljøstyrelsen skal godkende midlerne, før de må sælges og anvendes i Danmark.
Biologisk bekæmpelse af bladlus: snyltehvepse og galmyg
Ved økologisk bekæmpelse af bladlus begynder du med at bestemme arten. Væksthuse kan blandt andet huse ferskenbladlus, agurkbladlus, kartoffelbladlus og stribet kartoffelbladlus. Arterne har forskellige værtsområder, og farven kan variere. Læs også afsnittet om økologisk drift og godkendelse.
Aphipar indeholder snyltehvepsen Aphidius colemani og bruges især mod Myzus-arter og Aphis gossypii. Hunnen lægger æg i bladlusen. Afkommet udvikles inde i værten, som bliver en læderagtig mumie. Den voksne hveps kommer ud gennem en åbning bagtil.
Aphidend indeholder bladlusgalmyggen Aphidoletes aphidimyza. Den voksne galmyg lægger æg i bladluskolonierne, og larverne æder bladlusene. Kun bladlusenes tomme huder bliver tilbage. Åbn flasken i væksthuset, men strø ikke indholdet ud. De voksne galmyg forlader selv beholderen efter klækningen.
Udlæg Aphipar-materialet på stenuldsmåtter eller i udsætningsbokse. Hold materialet tørt, og lad det blive på udsætningsstedet i nogle dage.
Spindemider: arter og klima
Undersøg bladundersiden for Tetranychus urticae. Her suger larver, nymfer og voksne indholdet ud af plantecellerne. De døde celler giver gule prikker, og ved tiltagende skade kan hele blade gulne. Nymfer og voksne danner også spind.
Udviklingen går gennem æg, larve, protonymfe, deutonymfe og voksen. Æggene findes normalt på bladundersiden.
Til biologisk bekæmpelse af spindemider kan du bruge Spidex med rovmiden Phytoseiulus persimilis. Den angriber Tetranychus urticae og andre Tetranychus-arter, undtagen Tetranychus evansi. Den største effektivitet ligger mellem 13 og 27 °C. Rovmiden er følsom ved relativ luftfugtighed under 70 procent.
Spical indeholder Neoseiulus californicus, som tåler højere temperatur og lavere fugtighed end P. persimilis. Produktet bruges mod flere spindemidearter. Brug det ikke i tomat. Det virker bedst mellem 13 og 32 °C og er følsomt ved relativ luftfugtighed under 60 procent.
Skjoldlus: hårde og bløde skjolde
Skeln mellem Coccidae, de bløde skjoldlus, og Diaspididae, de hårde skjoldlus. Dyrenes beskyttende beklædning og skjulte levevis gør dem vanskelige at ramme. Bløde skjoldlus udskiller honningdug, hvorpå sodskimmel kan udvikles. Hårde skjoldlus producerer ikke honningdug.
Kamelia-skjoldlus, Pulvinaria floccifera, angriber blandt andet kristtorn, kamelia og rhododendron. Ved større tætheder kan du fjerne angrebne blade og grene mekanisk. Mariehøns bekæmper denne type skjoldlus naturligt; undgå at ramme dem med kemiske midler, når larver og voksne er aktive.
Aphytis indeholder snyltehvepsen Aphytis melinus. Den bruges til biologisk bekæmpelse af skjoldlus med hårdt skjold, herunder Aonidiella aurantii og Aspidiotus nerii. Hunnen lægger æg under skjoldet, og larven lever af værten. Efter udviklingen gnaver den voksne hveps en rund åbning gennem skjoldet.
Rhyzobug indeholder Rhyzobius lophanthae. Både voksne og larver æder hårde skjoldlus. Små skjoldlus fortæres helt, mens større skjolde får uregelmæssige åbninger efter fødeoptagelsen.
Hold sprøjtejournalen samlet ét sted. Start gratis.
Uldlus: rovbiller og snyltehvepse
Citrusuldlus, Planococcus citri, kan give problemer i væksthusgartneri i tempererede egne. Værtsområdet omfatter blandt andet potteplanter og flere grøntsagskulturer. Angreb kan hæmme væksten, misfarve planter og påvirke blomster og frugter. Honningdug med mørk sodskimmel og hvid voks forringer prydplanternes udseende.
Se også efter de små, aktive nymfer. Første nymfestadium hos P. citri søger et nyt fødested og kaldes crawlers.
Til biologisk bekæmpelse af uldlus bruges rovbillearten Cryptolaemus montrouzieri, som findes i Cryptobug. Både voksne og larver æder uldlus, og produktet bruges mod mange uldlusarter og deres forskellige stadier.
Citripar indeholder snyltehvepsen Anagyrus vladimiri og bruges mod Planococcus citri og Planococcus ficus. Puppen udvikles i værtens mumificerede hud. Den opsvulmede vært får en uregelmæssig åbning, når den voksne hveps forlader den.
Bekæmpelse af øresnudebiller: larver i rodzonen
Voksne øresnudebiller er nataktive og tager afrundede bidder fra bladranden. Det kan forringe prydplanternes salgsværdi. Larverne lever i rodzonen og kan skade rødderne så kraftigt, at planten dør. Øresnudebille-bekæmpelse retter sig derfor mod larverne i rodzonen: det er dem, der dræber planten.
Larver af Otiorhynchus sulcatus er lyse og benløse med rødbrunt hoved. De kan krumme sig i en karakteristisk C-form. De voksne biller kan gå, men ikke flyve. Angrebet plantemateriale er en typisk spredningsvej over længere afstande.
Larvanem indeholder nematoden Heterorhabditis bacteriophora og bruges mod larver af øresnudebiller og andre biller. Nematoderne trænger ind i værten og frigiver symbiotiske bakterier.
Hold suspensionen i bevægelse, så nematoderne ikke synker til bunds. Fordel den jævnt over jord eller substrat, og anvend den straks efter tilberedning. Færdigblandet suspension må ikke opbevares. Fjern filtrene, og undgå centrifugal- og stempelpumper ved udbringning af Larvanem. Hold jordens fugtindhold højt i flere dage efter behandlingen. Undgå direkte sollys.
Biologisk bekæmpelse af dræbersnegle: nematodernes begrænsning
Nematoden Phasmarhabditis hermaphrodita parasiterer snegle. Schweiziske laboratorieforsøg viste virkning på små individer af iberisk skovsnegl. Hos individer over 1 g blev der ikke fundet nogen effekt. Nematoderne kan også angribe andre sneglearter.
Begynd indsamlingen tidligt om foråret, og koordinér indsatsen med naboerne. Saml både snegle og æg. Led efter sneglene under brædder, blade og barkflis. Indsamlede snegle skal aflives og må ikke flyttes til andre områder.
Biologisk bekæmpelse af padderokker: forskning og mekaniske metoder
Agerpadderok er flerårig og formerer sig især vegetativt gennem dybtliggende rodskud og knolde. En kraftig bestand konkurrerer med små træer om vand og næringsstoffer. Træerne klarer konkurrencen bedre, når de bliver større.
Gentagen slåning kan svække padderokken. I frugtplantager er der observeret mindre padderok i klippede græsbaner end under træerne. Udsultning ved gentagen fjernelse af overjordiske skud er langvarig. Inde i trærækken kan mekanisk eller termisk behandling være vanskelig uden at skade kulturplanterne.
Biologisk bekæmpelse med snudebillen Grypus equiseti undersøges i New Zealand. Voksne biller og æg er fundet på alle fire undersøgte udsætningssteder.
Næste skridt
Bestem skadedyret, og sammenhold arten med nyttedyrets værter og klimakrav ovenfor. Skal du anvende et mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel, så kontrollér dansk produktstatus og brugsanvisning.