Alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal føre sprøjtejournal over deres anvendelser. Den løbende registrering beskriver den enkelte behandling. Indberetningen til SJI samler de oplysninger, som indberetningspligtige jordbrugsvirksomheder afleverer for en planperiode. De to opgaver har forskelligt indhold og forskellige afgrænsninger. [1][2]
Denne oversigt hjælper dig med at vælge arbejdsgang efter virksomhed, kultur og opgave. Begynd med det spørgsmål, du skal løse: en ny behandling, en sæsonafslutning, en kundekopi eller et kontrolbesøg. Brug derefter den relevante vejledning længere nede.
Hvad betyder journal, digital journal og SJI?
Journalen dokumenterer pesticidets navn, anvendelsestidspunkt, dosis, areal og afgrøde sammen med de øvrige relevante oplysninger. Et elektronisk format skal være maskinlæsbart og struktureret, så bestemte data kan identificeres og udtrækkes. SJI er Miljøstyrelsens Sprøjtejournalindberetningssystem og kan også bruges til løbende føring. [1][2]
| Opgave | Hvilket spørgsmål besvarer den? | Vejledning |
|---|---|---|
| Løbende føring | Hvad blev faktisk anvendt, hvor og hvornår? | Udfyld journalen |
| Elektronisk format | Hvornår skal oplysningerne være maskinlæsbare? | Digital journal og frister |
| Årsindberetning | Hvilket forbrug skal afleveres for perioden? | SJI-indberetning |
| Dokumentudlevering | Hvilke behandlinger skal kunde eller kontrollør kunne se? | Maskinstationens journal |
Opdelingen følger bekendtgørelsens særskilte regler om sprøjtejournal, indberetningspligt og kontrol. Brug tabellen som indgang til din egen opgavefordeling. [1]
Afgør først, hvilken virksomhed der udfører arbejdet
Professionel anvendelse omfatter erhvervsmæssige aktiviteter i landbrug og andre sektorer. Definitionen nævner blandt andre sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige. En mindre bedrift falder derfor ikke uden for journalpligten alene på grund af sin størrelse. [1]
Vejledningens bilag 6 behandler jordbrugere under 10 ha og gartnerier under omsætningsgrænsen. De fører journal, men er ikke omfattet af den beskrevne SJI-indberetningspligt. Her kræves det behandlede areal; hele markens samlede dyrkede areal er frivilligt. [2]
Find virksomhedens CVR-nummer og lav en oversigt over, hvem der sprøjter: egen medarbejder, nabo, maskinstation eller anden entreprenør. Når behandleren er en anden virksomhed, indgår også dennes CVR efter reglerne, som gælder fra 1. august 2026. Hold kundens identitet og udførerens identitet adskilt i opgavelisten. [1]
Kommuner, anlægsgartnere og andre erhverv
Branchebilagene omfatter også offentlige institutioner, entreprenører, indendørsbeplantning, baneselskaber, bejdsevirksomheder og behandling af lagre. Bilag 7 beskriver blandt andet grønne arealer og befæstede flader hos kommuner og anlægsgartnere. Disse anvendelser journalføres, men er ikke omfattet af bilagets SJI-indberetning. [2]
En adresse, vejstrækning, et silonummer eller et andet identificerbart sted kan være relevant, når stedet ikke har et marknummer fra Fællesskema. Det afgørende er, at behandlingen kan knyttes til det rigtige areal eller anlæg. Bekendtgørelsen oplister disse alternativer direkte. [1]
Skriv den anvendte stedbetegnelse ens i opgavebestilling, arbejdsnotat og kunderapport. Hvis din organisation bruger interne forkortelser, så vedlæg en forståelig forklaring til den medarbejder, der samler dokumentationen. Det er et praktisk forslag til overdragelse.
Vælg branche, før du vælger skema
Miljøstyrelsen har elleve branchebilag. Bilag 1 behandler almindelige landbrugsafgrøder, frilandsgrøntsager, frilandsjordbær, æbler og vindruer. Bilag 2 omfatter øvrig frugt og bær. Skov, pyntegrønt og juletræer behandles i bilag 3, mens planteskoler og væksthuskulturer er fordelt mellem bilag 4 og 5. [2]
Denne inddeling har betydning for årsopgørelsen. Æbler og druer til vin indberettes på markniveau med hele markens areal. Andre frugtarter, eksempelvis pærer, følger som udgangspunkt afgrødeniveau. Tomater, jordbær, kål og løg under glas eller høj tilgængelig overdækning har deres særskilte arealbaserede indberetning. [1]
I gartneri- og frugtvejledningen finder du en sammenligning af dyrkningssituationerne. Vælg ikke samme årsopsummering til alle kulturer, blot fordi de findes i samme virksomhed. Bevar kulturen og dyrkningsstedet i grundregistreringen.
Registrer den udførte anvendelse
Produktnavn og registreringsnummer skal beskrive det anvendte pesticid. Behandlingsdatoen hører sammen med stedet, dosis og den behandlede størrelse. BBCH angives, når etiketten begrænser anvendelsen til bestemte vækststadier; starttidspunkt er relevant ved de tilsvarende tidsbegrænsninger. [2]
Afgrøden må beskrives med betegnelser fra etiketten eller den officielle afgrødeliste. Vejledningen forklarer, at brugeren ikke behøver skrive selve EPPO-koden i journalen, fordi Miljøstyrelsen stiller listen til rådighed. En intern kulturnøgle bør derfor følges af et forståeligt navn i din arbejdsoversigt. [2]
Den konkrete feltgennemgang findes i udfyldningsvejledningen. Den viser, hvordan hele markens areal holdes adskilt fra det faktisk behandlede areal, og hvordan en behandlingsdosis adskilles fra den samlede produktmængde.
Hold de forskellige tidsopgaver på hver sin linje
Journalen føres uden unødigt ophold. Miljøstyrelsen fortolker det som udgangspunkt som registrering samme dag; en anden vurdering afhænger af de konkrete omstændigheder. Senere elektronisk overførsel giver ikke en ny frist til at huske eller rekonstruere behandlingen. [2]
For jordbrugsvirksomheder skal journalen for planperioden 1. august 2026 til 31. juli 2027 foreligge elektronisk senest 31. januar 2028. Fra 1. august 2029 skal anvendelser overføres til elektronisk format inden 30 dage. Øvrige professionelle brugere følger kalenderårsregler med overgang fra 2027 og 30-dageskrav fra 1. januar 2030. [2]
Den almindelige SJI-frist er 31. marts efter den afsluttede planperiode. En journal, som allerede er digital, skal stadig indberettes, hvis virksomheden er indberetningspligtig. [1]
Brug skabelon eller software efter arbejdets behov
Miljøstyrelsens strukturerede Excel-skabeloner er en mulighed for elektronisk føring. De kan også læses med LibreOffice. Myndigheden nævner desuden SJI og flere markstyringssystemer som muligheder. Et Word-dokument alene opfylder ikke kravet om maskinlæsbare digitale data. [2][5]
Åbn skema- og downloadvejledningen for de officielle filer. Hvis flere personer eller mange kundeopgaver indgår, kan du bruge softwareguiden til at formulere en afprøvning med egne arbejdssituationer: registrering, rettelse, overdragelse og genfinding.
Saml dokumentation for maskinstation og afdrift
Maskinstationen fører og opbevarer sin egen journal over kundeopgaver og overdrager kopi eller data til de kunder, der selv er journalpligtige. Den faglige vejledning omtaler månedlig udlevering sammen med faktureringen som tilstrækkelig i det beskrevne landbrugseksempel. [2]
Dokumentation for afdriftsreducerende udstyr følger et særskilt regelsæt. Kontrolinstruksen kræver supplerende oplysninger for den behandling, hvor en afstandsreduktion er udnyttet. Den gennemgår blandt andet dyse, fabrikat, procentklasse og højeste anvendte tryk. [5]
Læs maskinstationsguiden og dysejournalen efter opgavetypen. Gem en entydig forbindelse mellem behandlingen og dens bilag, så samme dato på flere marker ikke efterlader tvivl om dokumentets rækkevidde.
Forbered en journal, der kan udleveres
Bekendtgørelsen kræver mindst tre års opbevaring. Vejledningen beskriver for jordbrugere de seneste tre fulde afsluttede planperioder foruden den igangværende. Den fulde journal skal kunne fremvises ved kontrol, også når en rådgiver eller maskinstation har bidraget. [1][2]
En sprøjteplan kan ifølge kontrolinstruksen fungere som journal, hvis den indeholder de krævede oplysninger, og det tydeligt er markeret, at behandlingerne faktisk er udført. Forslag til fremtidige behandlinger skal derfor kunne skelnes fra registrerede anvendelser. [5]
Brug kontrolvejledningen til at samle sæsonfiler og bilag. Aftal internt, hvem der sender materialet, hvordan kundekopier findes, og hvem der kan forklare en rettet registrering. Lav gerne en prøveudlevering mellem to kolleger før en travl sæsonafslutning.
Årsopgaven omfatter flere selvstændige dokumenter
IPM-skemaet beskriver anvendelsen af integrerede bekæmpelsesprincipper og har sin egen afgrænsning. § 4 knytter den årlige skemapligt til de nærmere definerede landbrug på mindst 10 ha med jord i omdrift og indeholder særskilte undtagelser, herunder økologisk autoriserede bedrifter. Disse undtagelser overføres ikke til journalpligten for pesticidanvendelse. [4][1]
Hvis der ikke er anvendt pesticider i en vækstsæson, kræves ingen nulindberetning i SJI. Miljøstyrelsen anbefaler dog den frivillige nulregistrering for at undgå gentagne påmindelser. Hold derfor registreringen af manglende forbrug adskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt en udført behandling er journalført. [2][3]
Lav en sæsonoversigt med dokumenternes navne og ansvarlige personer. Beskriv journal, SJI, IPM og eventuelle afdriftsbilag hver for sig. Oversigten er en organisatorisk hjælp; de konkrete forpligtelser og deres afgrænsninger fremgår af de anførte kilder.
Flere spørgsmål om den konkrete anvendelse
Skal golfbanens sprøjtejournal indberettes i SJI eller GreenData?
Forbruget på selve golfbanen indberettes i GreenData efter de særskilte golfregler. Bekendtgørelsen har en særlig afgrænsning for pesticidbekæmpelse af muldvarper og mosegrise. [1][5]
Hvilket skema bruger jeg til sprøjtejournal på Fyn?
Vælg efter branche og udført anvendelse: markafgrøde, gartnerikultur eller andet professionelt arbejde. Miljøstyrelsens branchebilag forklarer de forskellige felter og indberetningsniveauer. [1][2]
Særlige opgaver i driftens yderkanter
Journalreglerne omfatter flere opgaver end den sædvanlige marksprøjtning. Bilag 10 beskriver stationære og mobile bejdseanlæg til frø, kartofler og andet formeringsmateriale. Her registreres mængden af den behandlede vare i kilogram eller ton og dosis med den tilhørende varereference. [2]
Bilag 11 omfatter pesticidbehandling af eksempelvis lagre, lastrum, siloer og varer. Eksemplerne omfatter både tomme lagerrum og varer som korn, kartofler, kævler og frugt. Det behandlede omfang kan efter situationen angives som rumfang, varemængde eller areal. [2]
Sørg i virksomhedens opgavefortegnelse for, at disse arbejder ikke forsvinder mellem markopgaverne. Angiv anlæggets identitet og det underlag, der forklarer den behandlede enhed. En silo med samme adresse som et andet lager kan stadig have brug for sit eget identificerende nummer. [2]
Indendørsbeplantning og banestrækninger
For virksomheder, der plejer indendørsbeplantning, beskriver bilag 8 journal pr. behandling med lokation, kultur, behandlet antal planter eller areal og produktdosis. Bilaget angiver ingen pligt til SJI-indberetning eller kundekopi for den beskrevne aktivitet. [2]
Bilag 9 beskriver jernbanestrækninger og andre tilhørende befæstede arealer. Lokaliseringen kan være en strækning fra et sted til et andet eller en geolokalisering. Ved pletsprøjtning opmåles eller skønnes den behandlede størrelse og angives med passende arealenhed. [2]
Disse eksempler viser, hvorfor det er nyttigt at registrere arbejdets situation, før man beslutter sin skabelon. En planteserviceopgave med kummer og en opgave langs en banestrækning får ikke en meningsfuld forklaring alene ved at kopiere et marknavn og et hektartal.
Gør sæsonens overdragelse overskuelig
Lav en fælles indbakkeoversigt over de behandlingsrapporter, kontoret forventer fra egne medarbejdere og eksterne udførere. Skriv kunde, afdeling eller sted og den ansvarlige kontaktperson. Når et dokument modtages, kan en kollega sammenholde det med opgaven og stille et konkret spørgsmål, hvis noget mangler.
Skeln i jeres egen oversigt mellem oprindeligt notat, præcisering, færdig journalrække og årsopsummering. Navnene beskriver forskellige trin i arbejdet. En opdateret sum bør kunne følges tilbage til de poster, der er ændret, uden at en ny medarbejder skal gennemlæse hele sæsonens korrespondance.
Ved aflevering til en rådgiver kan en ledsagebesked forklare periodens afgrænsning, hvilke eksterne rapporter der indgår, og hvem der svarer på spørgsmål om en delbehandling. Beskeden er en organisatorisk hjælp og erstatter ingen af de officielle journalfelter.
Vælg én afsluttet periode til en genfindingsøvelse. Lad en person efterspørge en behandling ud fra dens sted og dato, mens en anden finder journal, relevant bilag og eventuel kundekopi. Brug vanskelighederne som konkrete forbedringspunkter i filnavne og opgavefortegnelse.