Frugt og gartneri: vælg den rigtige journal- og SJI-enhed

En frugtplantage eller et gartneri kan have flere forskellige opgørelsesniveauer i samme virksomhed. Æbler og druer til vin indberettes på markniveau, øvrig frugt som pærer på afgrødeniveau, og tomat, jordbær, kål og løg under glas eller høj tilgængelig overdækning følger den særskilte identificerbare enhed. ^[1]

Begynd derfor med kultur og dyrkningsform, når journalen indrettes. En fælles overskrift som frugtplantage eller væksthus fortæller ikke alene, hvilken årsopsummering der kræves. Her gennemgås de vigtigste forskelle og sammenhængen mellem grundregistrering og SJI.

Et overblik over de forskellige kulturgrupper

Bekendtgørelsens § 4 og vejledningens branchebilag opdeler gartnerikulturerne. Tabellen viser sammenhængen mellem den konkrete dyrkningssituation og opgørelsesniveauet. Den forudsætter, at virksomheden er indberetningspligtig. ^[1][2]

Kultur og situation	Niveau ved indberetning	Arealgrundlag
Æbler	Mark	Hele markens areal
Druer til fremstilling af vin	Mark	Hele markens areal
Jordbær på friland	Mark	Hele markens areal
Pærer og øvrige frugter i den generelle gruppe	Afgrøde	Behandlet areal
Tomat, jordbær, kål og løg under glas eller høj tilgængelig overdækning	Identificerbart areal, eksempelvis hus eller tunnelblok	Hele den identificerede dyrkningsenheds areal
Øvrige væksthuskulturer og planteskolekulturer	Kultur eller afgrøde	Behandlet areal

Skov, juletræer og pyntegrønt hører også til den kulturbaserede indberetningskategori. Vejledningen behandler dem i bilag 3. Denne inddeling giver ikke fritagelse fra den almindelige journal over de enkelte anvendelser. ^[1][2]

Æbler og pærer behandles forskelligt ved årsopgørelsen

Æbler indgår i den markbaserede gruppe sammen med vindruer og frilandsjordbær. Hele markens størrelse og det samlede forbrug af hvert enkelt produkt skal kunne knyttes til marken. Pærer hører til den øvrige frugtgruppe, hvor indberetningen sker på afgrødeniveau med behandlet areal. ^[1][3]

I den løbende journal skal det behandlede sted stadig identificeres for begge grupper. Bilag 2 beskriver virksomhedens marknummer, eller eget nummer hvor stedet ikke indgår i Fællesskema. For denne øvrige frugtgruppe er hele markens eller afdelingens samlede areal en frivillig journaloplysning. ^[2]

Lav derfor en kulturfortegnelse, der viser hvilken opgørelsesmetode, der bruges til den enkelte art. Hold frugtart og afdeling læseligt adskilt, hvis en ejendom både rummer æbler og pærer. Brug samme betegnelser i arbejdsnotaterne, så en senere opsummering kan følges tilbage til de oprindelige behandlinger.

Vindruer til vin skal kunne knyttes til marken

Bekendtgørelsen nævner druer til fremstilling af vin udtrykkeligt i den markbaserede gruppe. Indberetningen omfatter hele markens areal og produktforbrug samt økologisk status for det enkelte areal. Produktet angives med navn og registreringsnummer. ^[1]

Når en vinmarksafdeling kun delvist behandles, skal den behandlede størrelse fortsat fremgå af den løbende journal. Bilag 1 forklarer, at ubehandlede dele og relevante afstandsarealer ikke tælles med i den faktisk behandlede størrelse. ^[2]

Giv de enkelte afdelinger forståelige betegnelser i din egen markoversigt. Gem en forklaring, hvis interne rækkenavne bruges ved arbejdet, mens andre identifikatorer bruges i årsopgørelsen. Det er en praktisk hjælp til at tale om samme behandling på tværs af markarbejde og administration.

Frilandsjordbær og tunneljordbær har forskellige enheder

Frilandsjordbær følger bilag 1 og markniveau. Jordbær under glas eller høj tilgængelig overdækning følger bilag 5 og en identificerbar hus- eller tunnelenhed. Vejledningen kræver derfor, at dyrkningsformen afklares før indberetning. ^[1][2]

Væksthusbegrebet omfatter glas- og plastvæksthuse, tunneller og konstruktioner med oprullelige sider, hvor personer kan færdes. Bilag 5 medtager også tunneller, som kun overdækker kulturen en del af sæsonen. En åben side gør derfor ikke i sig selv situationen til friland i vejledningens kategorisering. ^[2]

Noter dyrkningsformen i din stedfortegnelse sammen med kulturen. Hvis medarbejderne skifter mellem mark og tunnel i samme arbejdsdag, bør arbejdsnotatet tydeligt vise, hvilken enhed hver anvendelse vedrører. Det letter sammenstillingen, når samme produkt forekommer begge steder.

Hvornår kan flere tunneller samles?

Bilag 5 beskriver, at flere tunneller kan betragtes som én enhed, hvis de opfattes som samme hold eller blok og altid sprøjtes samtidigt og ensartet. Hvis behandlingerne varierer, eksempelvis med forskellig dosis mellem tunnellerne, skal hver tunnel identificeres og journalføres for sig. ^[2]

Den regel handler om den faktiske behandlingsmæssige enhed. Opret derfor ikke en samlet blok blot for at forkorte listen, hvis arbejdsnotaterne viser forskellige anvendelser. Bevar forholdet mellem hus, afdeling, blok og hold, når oplysninger overdrages til kontoret. ^[2]

Følgende er et opdigtet organisations­eksempel: Et gartneri kalder nogle ensartet behandlede tunneller for Blok Nord. Ved et senere arbejde får en enkelt tunnel en anden behandling. Gartneriets øvejournal bruger derfor en særskilt identifikation til det afvigende arbejde. Eksemplet demonstrerer en opdeling, ikke en produktanvendelse eller anbefalet dosis.

Samlet dyrket areal og behandlet areal i væksthus

I bilag 5 anføres den samlede dyrkningsenheds areal i kvadratmeter. Gangarealer, hvor der ikke dyrkes, tælles ikke med. Det behandlede areal kan være hele enheden eller en mindre del, eksempelvis nogle bestemte borde eller bede. ^[2]

Husets ydre størrelse, det samlede areal dyrket med kulturen og den faktisk behandlede del bør derfor kunne skelnes i din arbejdsoversigt. Brug den officielle feltbetydning ved journalføringen frem for et generelt bygningsareal hentet fra en anden administrativ sammenhæng. ^[2]

Lad en kollega læse en prøvepost med delbehandling. Vedkommende skal kunne forklare, hvilken afdeling der blev behandlet, og hvilket tal der er selve den behandlede størrelse. Hvis forklaringen kræver ekstra viden, så forbedr betegnelser og enhedshenvisninger i arbejdsgangen.

Planteskoler, prydplanter og andre kulturer

Bilag 4 behandler planteskoler og væksthusgartnerier bortset fra de særlige kulturer i bilag 5. Indberetningen følger afgrøde- eller kulturniveau med det samlede behandlede areal og det samlede produktforbrug. ^[2]

Vejledningen viser et eksempel med potteplanter, hvor samme pesticid forekommer i flere behandlinger. Mængderne og de behandlede arealer sammentælles for produktet i den pågældende kultur. Journalens oprindelige behandlingsoplysninger bevares som grundlag for opsummeringen. ^[2]

Opstil en egen afstemning mellem behandlingsrækker og kulturens totaler. Ved en senere afklaring af en produktmængde kan du dermed finde den række, hvor ændringen opstod, frem for at omskrive en samlet sum uden forklaring.

Flere hold på samme sted

Bilag 1 beskriver successive hold, eksempelvis babyleaves, på samme mark. Journalen føres for hvert hold med særskilt navngivning, mens indberetningen samler det relevante produktforbrug for afgrøden pr. mark. ^[2]

I væksthusgruppen kræver vejledningen tilsvarende identifikation af kultur, hold, afdeling eller blok, hvis flere kulturer eller hold findes i samme hus. Samme fysiske husnummer er derfor ikke nødvendigvis en tilstrækkelig beskrivelse af den enkelte behandling. ^[2]

Lav en holdoversigt, som både produktion og administration bruger. Indsæt lokale betegnelser med en kort forklaring, og lad holdets navn følge den oprindelige behandlingsnote. Undersøg ved sæsonafslutning, om grupperingen stadig stemmer med de faktisk udførte anvendelser.

Produkt, dosis, vækststadie og tidspunkt

De almindelige journaloplysninger gælder også i gartneri: produktnavn, registreringsnummer, dato og dosis med betydende decimaler. BBCH angives ved relevante vækststadiebegrænsninger, og starttidspunkt ved relevante tidsbetingelser. Vejledningen gør felterne afhængige af den konkrete anvendelse. ^[2]

Afgrødebetegnelsen kan bygge på etiketten eller den officielle afgrødeliste. Mere specifikke kulturnavne kan bruges, hvis de stadig er i overensstemmelse med produktets anvendelse. Selve EPPO-koden skal brugeren ikke anføre i den førte journal. ^[2]

Ved en fejlbehæftet eller utydelig arbejdsrapport kan kontoret stille præcise spørgsmål: Hvilket hold? Hvilken tunnel? Angiver tallet liter pr. hektar eller samlet produkt? Gem afklaringen med den registrering, som den vedrører.

Omsætningsgrænse, økologi og ekstern udfører

Gartneriers indberetningsgrænse er mindst 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning i det senest afsluttede regnskabsår. Mindre virksomheder efter bilag 6 fører stadig journal over professionelle anvendelser, men er ikke omfattet af den beskrevne SJI-pligt. ^[1][2]

Økologisk drift ændrer ikke i sig selv reglerne for godkendte pesticidanvendelser. Vejledningen nævner også mikrobiologiske pesticider som omfattet. Økologistatus tilføjes i de relevante mark- og husbaserede indberetninger. ^[1][2]

Hvis en maskinstation eller entreprenør udfører arbejdet, skal den relevante kundekopi kunne indgå i virksomhedens samlede journal. De to CVR-numre og sammenhængen med kulturen gennemgås i maskinstationsguiden. ^[1][2]

Brug skemaoversigten til at vælge arbejdskopien, udfyldningsguiden til den enkelte anvendelse og SJI-guiden til periodens opgørelse. Bevar altid de forskellige niveauer i din egen kulturfortegnelse, så de kan forklares uden at rekonstruere sæsonen.

Flere spørgsmål om den konkrete anvendelse

Hvordan føres sprøjtejournal for juletræer?

Brug bilag 3 med identifikation af bevoksningen og faktisk behandlet størrelse, også ved striber eller delareal. Indberetningspligtige virksomheder samler forbruget på kultur- eller afgrødeniveau. ^[1][2]

Juletræer, pyntegrønt og planteskole er særskilte grupper

Skov, juletræer og pyntegrønt er undtaget fra den almindelige markbaserede indberetning. Forbruget samles på kultur- eller afgrødeniveau med behandlet areal. Vejledningens bilag 3 beskriver både løbende føring og indberetning for disse virksomheder. ^[1][2]

Planteskoler behandles i bilag 4 med blandt andet afdelings- eller bedidentifikation. Det behandlede sted skal kunne genkendes i journalen, selv om årsafleveringen sker på kulturniveau. Virksomhedens lokale opdeling bør derfor kunne bruges ved genfinding af de oprindelige behandlinger. ^[2]

Lav en oversigt over arter eller kulturgrupper, som følger jeres praktiske drift. Hvis I bruger mere specifikke navne end den officielle afgrødeliste, skal de stadig være i overensstemmelse med det anvendte produkts etikettekst. Bevar navngivningen, når oplysninger sendes til en rådgiver. ^[2]

Lager, varer og tomme rum efter dyrkningen

Bilag 11 omfatter pesticidbehandling af varer og lagerrum, herunder siloer, containere og lastrum. Det nævner spirehæmmende behandling af kartofler og løg, behandling af frugt for at bremse modningsprocessen samt bekæmpelse af skadevoldere i lager. ^[2]

Journalen kan her beskrive den behandlede volumen i kubikmeter, varemængde i ton eller rumareal i kvadratmeter, afhængigt af produkt og situation. Varen kan eksempelvis være æbler, kartofler, korn, tom silo eller tomme opbevaringskasser. Den konkrete lokation identificeres særskilt, hvis flere rum findes på adressen. ^[2]

Disse arbejder placeres derfor i din opgavefortegnelse med deres egen anvendelsessituation. En registrering fra plantagen og en senere varebehandling må kunne læses som forskellige handlinger. Det samme produktnavn eller den samme lageradresse fortæller ikke alene, hvilken behandlet enhed en række beskriver.

Arealberegning i en delvist behandlet afdeling

Følgende er et opdigtet regneeksempel til læsning af et arbejdsnotat. En fiktiv afdeling har et dyrket areal på 600 m², men en øvebehandling omfatter kun fire borde på hver 25 m². Den behandlede størrelse i eksemplet er 4 × 25 = 100 m². Tallene er ikke en virkelig behandling eller en anvisning om dosering.

Den officielle vejledning beskriver netop, at en del af en afdeling kan være behandlet, mens gangarealer uden dyrkning ikke indgår i arealet. Brug i en virkelig registrering de faktiske underlag for bord-, bed- eller afdelingsstørrelsen. ^[2]

Skriv i jeres arbejdsnote, hvilken fysisk del et arealtal vedrører. Det kan hjælpe administrationen med at undgå, at et bygningsareal bliver brugt som dyrket areal eller at hele huset bliver brugt som behandlet del. Afklar spørgsmålet hos den person, der udførte opgaven, inden en total ændres.

Klargør en kulturspecifik sæsonpakke

Sorter jeres egne underlag efter kultur og dyrkningsenhed, og vedlæg den nøgle, som forbinder lokale navne med årsopgørelsen. Lav derefter en liste over ekstern udfører, relevante bilag og de personer, der kan forklare holdskifte eller en ændret tunnelinddeling.

Prøv at lade en kollega finde én æblebehandling, én pærebehandling og én tunnelanvendelse fra de udfyldte dokumenter. Vedkommende skal kunne forklare forskellen på den samlede enhed og den behandlede del uden at spørge den oprindelige registrator. Denne konkrete genfindingsøvelse kan vise, hvor jeres betegnelser eller mappehenvisninger skal præciseres.

Skovkulturens lokale identifikation

Bilag 3 tillader identifikation gennem skovdyrkerens plan, eksempelvis marknummer, matrikelnummer eller skovens litra. Kulturbeskrivelserne kan være arter som nobilis, rødgran, sitkagran eller bøg. Ved pletsprøjtning af skov anføres den skønnede behandlede størrelse; ved stribebehandling i juletræer beskrives den faktisk behandlede del. ^[2]

Ved topskudsregulering på nogle planter beskriver bilaget delarealet ved hver behandling. Den samlede bevoksnings størrelse er frivillig i journalen. Sammentællingen til årsindberetning kan derfor give et areal, som ikke er et udtryk for det faktisk dyrkede skov- eller juletræsareal. ^[2]

Bevar denne forklaring i jeres egen kulturfortegnelse, hvis en rådgiver modtager summer fra flere afdelinger. Et gentaget behandlingsareal og et fysisk dyrkningsareal skal kunne genkendes som forskellige størrelser, når materialet overdrages.

Kontroller ved overdragelsen også, at afdelingsnavne, artsbetegnelser og lokale forkortelser forklares konsekvent. En kort navnenøgle kan gøre en omfattende blandet kulturfortegnelse tilgængelig for den medarbejder, der overtager årsadministrationen.