# IPM-skema og beslutninger om plantebeskyttelse

URL: https://leafwrit.com/dk/ipm-skema-beslutningsgrundlag/
Reviewed: 2026-10-29

## Adgang, pligt og fristen i 2026

Du skal som jordbruger selv udfylde IPM-skemaet, hvis bedriften er omfattet af pligten. Indberet først pesticidforbruget for det relevante og det foregående planår i SJI. Log derefter ind med MitID Erhverv, og vælg »Fortsæt som virksomhed«. Du modtager det udfyldte skema i virksomhedens Digital Post.

Pligten gælder bedrifter med mindst 10 ha samlet dyrket areal og jord i omdrift på hele eller dele af arealet. Du er dog fritaget, hvis ét af følgende forhold gælder:

- Bedriften har under 10 ha dyrket areal; skov indgår i arealet.
- Bedriften er økologisk autoriseret i den relevante planperiode uden samtidig konventionel drift.
- Du har ikke anvendt pesticider på omdriftsarealer i de seneste to planperioder.
- Bedriften har ingen marker med omdriftsafgrøder i den relevante planperiode.
- Bedriftens CVR-nummer er oprettet i den relevante eller den foregående planperiode.
- Bedriften har ikke mindst én mark, der har været i omdrift i alle de seneste 10 år.

Afgrødekoderne for omdriftsafgrøder findes i bilag 3 til vejledningen. Brug koderne ved afklaringen af arealets status.

Fristen for SJI og IPM-skema blev forlænget fra 31. marts til **8. april 2026**.

En konsulent kan hjælpe med adgangen, men kan ikke få fuldmagt til at besvare IPM-skemaet for ejeren. Når indberetningerne er på plads, hentes data fra Fællesskemaet, SJI og BMD til de automatiske svar.

Hvis du ikke modtager orienteringsbrevet om åbningen, skal du stadig afklare skemapligten. Ved tvivl kan du skrive til pesticider@mst.dk. Åbningen sker typisk i oktober eller november.

### Når maskinstationen udfører markarbejdet

Skemapligten afhænger af bedriften, også når en maskinstation udfører alt markarbejde. Maskinstationen skal overdrage oplysningerne om pesticidforbruget på dine arealer. Du er ansvarlig for, at oplysningerne indberettes til SJI, før du besvarer IPM-skemaet.

## IPM-spørgsmål i vejledning nr. 61 fra december 2022

I version 3 besvarer du seks af de 14 spørgsmål. Otte udfyldes automatisk.

| Spørgsmål | Emne |
| --- | --- |
| 1 | Sædskifte, ukrudt og herbicidresistens |
| 2 | Sædskifte, der forebygger græsukrudt |
| 3 | Sædskifte, sygdomme og skadedyr |
| 4 | Valg af modstandsdygtige sorter |
| 5 | Forebyggelse af spredning mellem marker |
| 6 | Beskyttelse af nytteorganismer |
| 7 | Mindsket behov for ukrudtsmidler |
| 8 | Ukrudtsmidler med lav belastning |
| 9 | Svampemidler med lav belastning |
| 10 | Insektmidler med lav belastning |
| 11 | Vækstreguleringsmidler med lav belastning |
| 12 | Grundlag for beslutning om bekæmpelse |
| 13 | Ukrudtsmidlers virkemekanismer og resistens |
| 14 | Opfølgning på sprøjtningens virkning |

Ved spørgsmål 4 og 5 vælger du ét udsagn. Find oplysninger om sortsvalget og forebyggelsen af spredning mellem markerne frem. Ved spørgsmål 6 og 7 svarer du ja eller nej til hvert udsagn.

Ved spørgsmål 12 vælger du ét udsagn om grundlaget for din beslutning om bekæmpelse. Mulighederne omfatter skadetærskler, monitering og varsling samt erfaring og forebyggende behandling. Ved spørgsmål 14 vælger du ét udsagn om opfølgningen, eksempelvis brug af sprøjtevindue eller gennemgang af markerne.

Anlæg et sprøjtevindue ved at lade et mindre område være ubehandlet. Sammenlign derefter afgrøden her med resten af marken. Manglende virkning kan skyldes begyndende resistens, forkert dosis eller et uheldigt behandlingstidspunkt.

Overvågning, varslinger og prognoser indgår i IPM-principperne. Vælg biologiske, fysiske eller andre ikke-kemiske metoder, når de er tilstrækkeligt effektive. Vurder efterfølgende behandlingens virkning.

### Arbejdsgange bag svarene

Ved spørgsmålet om spredning mellem marker kan du blandt andet vælge udsagnet om at undgå transport af ukrudtsfrø og sygdomme med jord og maskiner. Et andet udsagn handler om rækkefølgen: først marker med få skadevoldere, sidst marker med mange ukrudtsfrø og sygdomme som kålbrok. Vælg det udsagn, der svarer til bedriftens praksis.

Markér, om du holder sprøjtefri randzoner langs levesteder og bruger afdriftsreducerende dyser eller anden teknik. Angiv også, om du sænker bommen og kørehastigheden langs markkanten.

## Kvittering og dokumentation

Det udfyldte PDF-skema sendes automatisk til virksomhedens digitale postkasse. Der kræves ikke et minimumsantal point. En virksomhed med skemapligt skal have besvaret skemaet.

Systemet frasorterer også virksomheder efter fritagelseskriterierne. Du kan modtage en kvittering i Digital Post om, at virksomheden er fritaget og derfor ikke kan udfylde skemaet.

## Septoria i hvede: symptomer og beslutningsgrundlag

Se efter uregelmæssige, lyse pletter på de ældste hvedeblade tidligt på sæsonen. Sorte pyknidier i vævet er et kendetegn ved hvedegråplet. Senere bliver pletterne brunere og mere aflange. Da bliver sygdommen sværere at skelne fra hvedebrunplet.

Hvedebrunplet begynder med små brune pletter, som efterhånden bliver lysere i midten. Ved kraftige angreb vokser pletterne sammen. Sygdommen kan også angribe akset, mens det meget sjældent sker ved hvedegråplet. Sporer spredes med regnplask og vind over korte afstande.

Infektion med Septoria kan udvikles længe, før symptomerne bliver synlige. Vækststadie, nedbør og sortsmodtagelighed indgår derfor i vurderingen af risikoen. Bekæmpelsestærsklen hænger tættere sammen med regnhændelser end med symptomer i afgrøden. Flere regnhændelser under strækningsvæksten, fra vækststadium 32, giver høj risiko.

Danske forsøg med sortsblandinger har vist mere stabilt udbytte, lavere sygdomstryk og bevaret kernekvalitet. Genetiske markører er desuden knyttet til lavere Septoria-niveauer i moderne hvedesorter. Plantearkitektur og egenskaber, der hjælper planten med at undgå infektion, kan supplere genetisk resistens.

## Resistensundersøgelser i kartofler

Der er påvist resistens mod mandipropamid hos Phytophthora infestans i Danmark. Resistens mod oxathiapiprolin er fundet i Tyskland, Holland og Sverige. Mutation-Detect skal udvide den danske overvågning til oxathiapiprolin og fortsætte overvågningen af mandipropamid.

Projektet omfatter indsamling af kartoffelskimmel på FTA-kort samt DNA-ekstraktion og påvisning af mutationer med PCR og Sanger-sekventering.

## Økologisk drift: behov og godkendelse

Økologisk plantebeskyttelse begynder med forebyggelse gennem sortsvalg, sædskifte og støtte til naturlige fjender. Overvåg skadegørere og ukrudt for at afgøre behovet for indgreb. Mekaniske muligheder omfatter blandt andet harvning, strigling, radrensning, manuel bekæmpelse og afdækning.

Når forebyggelsen ikke rækker, og behandling er nødvendig, skal aktivstoffet være tilladt efter [Bilag 1](https://lbst.dk/Media/638874791200979939/Bilag%201_opdateret%20juli%202025.pdf). Produktet skal samtidig være godkendt i Danmark til den specifikke afgrøde. Plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes forebyggende eller rutinemæssigt i økologisk produktion.

Brug kun midlerne ved akut fare for afgrøden. Der skal være tydelige tegn på et betydeligt udbyttetab eller en betydelig forringelse af høstvarens kvalitet.

Opdager du eller får mistanke om utilsigtet påvirkning fra ikke-tilladte midler, skal du straks underrette Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Har du solgt produkter, som kan være berørt, skal aftagerne også underrettes. Oplys dem om, at produkternes økologiske status kan blive påvirket.

## Næste skridt

Gennemgå [årets SJI-indberetning](/dk/sji-indberetning/), og åbn derefter [IPM-skemaet fra Miljøstyrelsens regelside](https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/pesticider/anvendelse-af-pesticider/ipm-integreret-plantebeskyttelse/regler-om-udfyldelse-af-ipm-skema).